Vilkår for deltagelse i lodtrækningen om at blive alarmtester
Disse konkurrencevilkår gælder for Verisure A/S' konkurrencer. Ved deltagelse i konkurrencen accepteres disse konkurrencevilkår.
Hvem udbyder konkurrencen?
Verisure A/S, Hovedvejen 2, 2600 Glostrup, CVR-nr. 25019202 (”Verisure”).
Har du spørgsmål til en konkurrence, kan du kontakte os på 70 24 73 65 eller e-mail [email protected].
Konkurrenceperiode
Konkurrenceperioden løber fra den 1. maj 2024 til 31. oktober 2024.
Hvem kan deltage?
Du kan deltage, hvis du er fyldt 18 år og er bosiddende i Danmark. Nuværende kunder, ansatte hos Verisure og personer i deres husstande må ikke deltage i konkurrencen.
Hvordan deltager du?
Du kan deltage ved at indtaste dit telefonnummer og sende det til os, hvorved du giver Verisure tilladelse til, at vi må kontakte dig om et sikkerhedstjek og et uforpligtende tilbud på en alarm.
Kun 1 person pr. husstand kan deltage.
Udvælgelse af vinderne
For hver 5.000 deltagere vil der være en vinder. Vi ringer til dig inden for kort tid efter at du har opgivet dine kontaktoplysninger, med svar på, om du er vinder, dvs., om du er nummer 5.000 deltager. Hvis du ikke er vinder, får du et sikkerhedstjek samt et uforpligtende tilbud på en alarm.
Hvis en vinder ikke svarer på en henvendelse fra Verisure senest 1 uge efter henvendelsen, bortfalder retten til præmien og Verisure er berettiget (men ikke forpligtet) til at udtrække en ny vinder. Vinderne offentliggøres med navn på www.verisure.dk i et år efter konkurrencen er afsluttet, såfremt vinderen giver sit samtykke hertil.
Præmierne kan ikke overdrages, ombyttes til kontanter eller andre produkter.
Præmie
Alarmsystemet (Verisure alarm 24/7) med fri installation på din hjemmeadresse og oprettelse samt 12 måneders abonnement uden omkostninger for dig har en værdi af 9.943 kr. Ønsker du flere alarmkomponenter, end der er omfattet af Verisure alarm 24/7-pakken, kan de tilkøbes til normale priser og vilkår.
Ønsker du at beholde alarmsystemet efter de 12 måneder, fortsætter du til normale priser og vilkår, som fremgår af din kontrakt. Ønsker du ikke at beholde systemet efter de 12 måneder, kommer vi og tager det ned igen uden beregning.
Personoplysninger
Personoplysninger, som afgives i forbindelse med deltagelse i konkurrencen, bliver behandlet med det formål at kunne afvikle konkurrencen og til brug for direkte markedsføring. Vi behandler dine oplysninger i overensstemmelse med Verisures persondatapolitik. Vi optager samtalen med henblik på at dokumentere, hvad vi aftaler, og til kontrolformål. Optagelserne gemmes i 3 måneder. Du kan til enhver tid frabede dig kontakt fra os på 80205050 eller [email protected].
Tilsynsmyndighed
Forbrugerombudsmanden
Carl Jacobsens vej 35
2500 Valby
www.forbrugerombudsmanden.dk
vindere i denne lodtrækning
Herunder kan du se de personer, der indtil videre er blevet udtrukket som alarmtestere i denne konkurrenceperiode:
Navn | By | Dato |
Louisa | Jyllinge | Januar 2023 |
vindere fra tidligere lodtrækninger
Herunder kan du se de personer, der er blevet udtrukket som alarmtestere i vores tidligere lodtrækninger:
Navn | By | Dato |
Birthe | Stege | April 2022 |
Eva | Hadsund | Februar 2022 |